Nedenfor kan du læse om mulighederne for naturoplevelser og udflugter i Kolding og Kolding omegn.
|
Skamlingsbanken
|
|
|
Skamlingsbanken er med sine 113 meter over havet Sønderjyllands højeste punkt. Skamlingsbanken udgør et smukt naturområde, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over hele egnen mellem Kolding og Christiansfeld. Der er også udsyn over Lillebælt til Fyn og mod vest langt ind i Sønderjylland. Landskabet fremtræder frodigt med småbakkede marker, bøgeskove, levende hegn langs veje og markskel.
|
Få vejvisning i receptionen. Læs mere på: http://www.kolding.dk
|
|
Marielundskoven m.m
|
|
|
De tre skove Marielund, Kolding Skov og Bramdrup Skov strækker sig som en grøn kile ind gennem Koldings nordlige bydel helt ind til Koldings centrum. Skovene er et attraktivt udflugtsmål, der flittigt bliver benyttet af både fodgængere, cyklister og ryttere. I Marielund, der ligger nærmest centrum, ligger Marielundssøen, der er skabt ved opstemning, og har fungeret som møllesø for den nu nedlagt mølle, Skovmøllen. Der er meget idyllisk langs søen, hvor de store bøgetræer spejler sig i søens overflade. Ved søen kan der opleves en del forskellige andefugle, og er man heldig kan man få et glimt af isfuglen, der holder til i området. Der fiskes ivrigt fra søens kanter, og der kan bl.a. fanges gedder og skrubber. På et lille plateau ved søen ligger Kolding Naturskole.
|
Marielundskoven
|
|
Løverodde strand
|
|
|
15 km fra Kolding Byferie (nærmeste strand er Rebæk 4 km væk.) Stranden er børnevenlig med lavvandet kyst. Stranden er kendetegnet ved at have fint sand, stenbund, gode parkeringsmuligheder, legeplads, kiosk, café og toilet.
|
Løveroddevej 6092 Sønder Stenderup
|
|
Hjemsted Oldtidspark
|
|
|
Hjemsted Oldtidspark er et museums-center med et stort underjordisk museum, en aktivitets- og oplevelsespark, restaurant samt butik. I det store underjordiske museum vises de originale fund fra udgravningerne.
|
Hjemsted Oldtidspark Hjemstedvej 60 6780 Skærbæk Tlf.: 74750800 Web: www.hjemsted.dk
|
|
Odense Zoo
|
|
|
I Odense Zoo kan man rejse gennem flere verdensdele på én dag. I Oceanium går turen til Sydamerika med en tropisk regnskov, hvor bl.a. søkøerne boltrer sig i “floden”. På bunden af havet ses koralrevet med farvestrålende fisk, hvorefter rejsen går syd på og slutter i et subantarktisk klima hos pingvinerne. Den afrikanske afdeling byder bl.a. på løver og et stort vådområde “Okavango”, hvor fugle og zebraer går frit. Chimpanserne klatrer rundt inden døre eller søger efter føde på de udendørs øer, som har et væld af muligheder for disse fascinerende menneskeaber.
|
Odense Zoo Sdr. Boulevard 306 5000 Odense C Tlf: 66 11 13 60 web: www.odensezoo.dk
|
|
Tørskind grusgrav
|
|
|
I Tørskind Grusgrav skabte Danmarks berømte billedhugger Robert Jacobsen og hans elev og ven franskmanden Jean Clareboudt, en række spændende og kraftfulde skulpturer. De har en tæt sammenhæng med naturen og sollysets nedfald.
Grusgraven er åben døgnet rundt, året rundt. Der er ingen entre.
|
Tørskindvej 68 6040 Egtved
|